Samarbejde

Læs om mine samarbejder med kunstere og arkitekter

Samarbejde med kunstner

Jeg vil gerne arbejde sammen med kunstnere, da jeg selv har en kreativ åre. Jeg har i en årrække udarbejdet forskellige ting i samarbejde med en glaskunstner, som kombinerer stål og glas.

Jeg ser flere muligheder, både rammer i stål til malerier, fødder til skulpturer eller lignende.

Jeg har også lavet udstillingsreoler til en kunstner. Man kan på den måde få en unik udstillingsreol, som er skræddersyet og passer lige til kunstnerens produkter.

Jeg har flere gange fået at vide, at jeg er god til at forstå, hvad folk mener, når de skal have noget lavet. Det gør det nemmere for kunderne at opnå det ønskede resultat.

Ønsker du et samarbejde, så tag endelig kontakt i dag!

STORT SKIB

Billeder fra samarbejde med glaskunstner, hvor kunstneren var med i værkstedet. Kunstneren har ideen og den praktiske viden om hendes materiale, som her er glas. Jeg lader min kreative side komme frem, tænker med og har naturligvis viden om jernet

Samarbejde med arkitekt

Jeg vil gerne arbejde sammen med arkitekter. Her er det naturligvis arkitekten, som har designet, og min funktion er herefter at finde de praktiske løsninger.

Arkitekt Lars Skinhøj fra Ark+ var i 2018 arkitekten bag Skjern Bykirkes nye kirkebygning, da et tidligere slagteri blev ombygget til kommunens senioraktivitetscenter og Skjern Bykirke. Han tegnede også alteret, knæfaldet og døbefonden. I alle 3 elementer indgik både rustfri stål og træ. Skjern Produktionsskole bidrog med træet og jeg bidrog med det rustfrie stål.

En spændende opgave, hvor vi alle er rigtig godt tilfredse med resultatet.

Link til arkitektens beskrivelse af projektet:
https://www.arkplus-nordic.com/bykirken-transformeret

Scroll til toppen