Tidligere opgaver

Se nogle af mine tidligere opgaver

Understel i stål til bord

Fremstilling af understel til hjemmelavet bordplade efter kundens ønsker og design. Stellet er pulverlakeret.

Brøndriste

De gamle brønd-riste var rustet igennem. De kunne ikke købes i standardmål, men jeg lavede dem efter mål.

Boghylde

Smart og let hylde med indbygget bogstøtte. Længde 100 cm.

Rund hylde

Let og luftig hylde med en diameter på 53 cm.

Kasse til tagplader

Aluminiumskasse lavet efter kundens ønske og mål. Til brug med kran ved tagarbejde.

Sommerfugle

Lavet i rustfri rundstål. Kan beklædes efter fri fantasi f.eks. med lyskæde. Højde 60 cm.

Rækværk til båd

Lavet i rustfri stålrør efter kundens mål. Jeg lavede også opklappelig stige.

Tromle til havetraktor

Kunden, som er anlægsgartner, skulle bruge den til anlæggelse af græsplæner.

Bord til softicemaskine

Bord i rustfri stål lavet, så den er let at transportere på trailer. Jeg lavede også en tillægsplade og en holder til diverse tilbehør.

Stjerne til lyskæde

My kind of Julepynt. De kan dekoreres med lyskæde.

Hegn om udstillingsbil

Lavet i rustfri stål. De kan let skilles ad og samles igen, så de er nemme at have med i bilen.

Indretning af kantinevogn

Diverse ophæng i kantinevogn i rustfri stål. Giver en mere effektiv arbejdsdag.

Radiatorhylde

Kunden ønskede en hylde over radiator uden at miste udsyn til terrassen. Den er udført i rustfri stål med glashylde.

Jernstolper til hegn

Galvaniserede stolper med kæde igennem og imellem for at lovliggøre en markræs bane.

Sofabord

Kunden manglede noget til at stille kaffekoppen på. Højde 58 cm og diameter 50 cm.

Understel til bordplade

Understel i rustfri stål til eksisterende bordplade. Kunden havde en bordplade, og jeg går ind for genbrug.

Beslag til stige

Kunden ønskede en stige til hems, som ikke var i vejen, når den ikke skulle bruges. Min ide var disse rustfrie beslag. Den er udformet således, at stigen ikke kan fjernes, og sådan at den holder stigen lidt over gulvet for at lette rengøringen.

Vejhøvl

Vejhøvlen er produceret til lokal landmand, som har meget grusvej. Den er lavet med hydraulisk skrå stilling. Arbejdsbredden er 220 cm. Den er lavet af genbrugsjern fra produkthandel. Efter landmandens eget ønske er vejhøvlen i ubehandlet jern.

Skellet til presenningsroof

Det er en profiljernsramme i rustfri stål, den er monteret på trailer for beskyttelse af gods. Den er lavet efter kundens gods og trailer.

Rullebord

Diverse rustfri vogne til storkøkken. De er monteret med vandrette gummibelagte hjul for beskyttelse af døre m.v.

Opvaskebørsteholder

Den er lavet efter kundens anvisning med plads til det, kunden ønskede. Den er af hygiejniske grunde lavet i rustfri stål.

Stor topstjerne til juletræ

Den er udført i aluminiumstråd for minimum vægt. Den kan pyntes med lyskæde.

Beslag til elektriker

Beslag til montering af lamper på master ved materielgård. Svanehals i Ø38 rør til kabelgennemføring ved montering af solceller på tag. Alt i rustfri udførsel.

Grisetransportkasse

Grisetransportkassen kan nemt sættes på en rendegraver. Den er lavet af kundens brugte staldinventar med en ny aluminiums rampe. Den er praktisk, når der skal flyttes smågrise imellem to stalde. Brugervenlig og økonomisk.

Rive til minilæsser

Så kan der rives i en fart…

Krucifiks i pigtråd

Kunst med stærk symbolik. Pulverlakeret i sort.

Urtepotte på nedløbsrør

Urtepotteholder i rustfri stål for pladsbesparende pynt og hygge på lille terrasse i etagebeboelse.

Slæbeplanke til rive

Den er lavet til en ridebane. Den er monteret på kundens rive. Den kan let justeres i højden.

Bagklap på grisevogn

Den er lavet i aluminium for let manuel betjening.

Holder til skruestik i varebil

Det er en stærk og praktisk løsning til den travle skovarbejder.

Stor juletræsfod

Juletræsfoden kan tage et juletræ, hvor stammen forneden er op til 12 cm i diameter.

Kombitræk til havetraktor

Kombitræk til Cub Cadet zeroturn kan bruges både til kuglekobling og gaffelkobling. Den er galvaniseret for at sikre lang holdbarhed.

Scroll til toppen